top of page

Jordbær lagkage med vores jordbærsirup

En vaske ægte sommer lagkage smækfyldt af solmodne sommerjordbær - både friske og fra vores håndlavede jordbærsirup både i lagkagebundene og over. Her gar vi brugt varianten med citron, men du kan også sagtens bruge vores variant med lime. Eller en helt anden af vores sirupper hvis du ønsker et strejf af en anden smag.



Opskiften giver 1 høj lagkage med fire bunde eller 2 kager med to bunde (som på billedet).

Ingredienser:

Kagebunde

- 200 gram smør

- 150 gram sukker

- 150 gram brun farin

- 4 æg

- 200 ml jordbærsirup med citron

- 450 gram hvedemel

- 2 tsk bagepulver

- nip salt

- 400 ml fløde


Fyld

- 500 ml fløde

- 1 bakke jordbær

- resten af siruppen

- evt. blomster til pynt. Her har vi brugt stedoderblomster.


Fremgangsmåde:

Kagebunde

Ovnen tændes på 175 grader varmluft.

Smør rives på et rivejern og piskes med sukker og brun farin. Herefter kommes 1 æg i ad gangen til dejen er samlet. Herefter kommes de 200 ml jordbærsirup i.

Mel, bagepulver og salt blandes og kommes i dejen sammen med fløden.

To springforme smøres med smør hvorefter dejen kommes i og kagerne bages i 40 minutter til dejen slipper formen.


Fyld

Fløden pisken, hvorefter jordbær, der er skæres i mindre stykker kommes i. Tilsæt evt. lidt af jordbærsiruppen for yderligere sødme.


Når kagebundene er kølet skæres bundene over og flødeskumsfyldet kommes i. Her har vi pyntet yderligere med jordbær, blomster og det sidste jordbærsirup.


Kan med fordel laves dagen inden servering og blot pyntes med blomster på dagen.


God appetit!

79 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page