top of page
Samsø Landkøkken

Julekage med vores Gløggessens

Opdateret: 17. jan. 2023

Denne kageopskrift er udviklet af Tina Dyrebjerg, som har en virkelig fin bage- og kageprofil på Instagram under navnet Glimmermor. Og netop glimmer må man sige, at der er drysset ud over denne opskrift, som vi har fået lov til at dele - en fin og velsmagende julekage med vores Gløggessens, som er brugt til en gløggmousse på en mørk chokoladebund.

Chokoladebund: Ingredienser: - 160 gr mørk chokolade - 80 gr smør - 160 gr sukker - 2 æg - Et nip flagesalt - 50 gr mandel splitter


Fremgangsmåde:

Smelt chokolade og smør i en gryde ved svag varme. Tilsæt sukker og æg, pisk det godt sammen. Kom mandel splitter i. Hæld i en form (ca 18 cm) Bages ved 180 grader i 25 min


Gløggmousse: Ingredienser: - 3 blade husblas - 1 dl Rød gløgg essens fra samsølandkøkken - 2 dl vand - 2½ dl piskefløde

Fremgangsmåde: Læg husblas i blød i koldt vand, varm dernæst gløgg essensen og vand op. Kom den opblødte husblas i gløgg essensen og rør det ud heri. Lad det køle lidt inden du vender den let pisket fløde i, gerne af 3 gange. Kom moussen oven på bunden og stil på køl i mindst 6 timer, og gerne natten over. Den kan også kommes på frys nogle timer. Pynt kagen som du har lyst. opskriften kan også findes på Tinas/Glimmermors Instagramprofil @glimmermor

108 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page