top of page
Samsø Landkøkken

Syrlig sandkage med mousse lavet af stikkelsbær, havtorn og citron sirup fra Samsø Landkøkken

Opdateret: 17. jan. 2023

Denne opskrift er lavet af Philips søster Nanna Hougesen.

Syrlig sandkage med mousse lavet af stikkelsbær, havtorn og citron sirup fra Samsø Landkøkken toppet med gele og marengs.


Sandkage bund:

1,5 dl hvedemel

1,5 deciliter sukker

1 tsk vaniljesukker

1 nip salt

1 spsk bagepulver (uden top)

2 æg (stuetemperatur)

60 gram blødt smør

40 gram valnødder.


Tag smøret ud i god tid inden du starter, gerne et par timer før, så det bliver dejlig blødt.


Tænd ovnen på 180 grader.


Pisk sukker og det bløde smør sammen.

Pisk hefter 1 æg i ad gangen til dejen bliver let og luftig.

Sigt resten af ingredienserne i undtagen valnødder, og pisk dejen godt sammen.

Hak valnødderne i grove stykker, og vend dem i dejen.


Smør din springform ca Ø20 med lidt smør og beklæd den med bagepapir i bunden. Du kan vælge en større eller mindre springform, afhængig af hvor høj du ønsker din kage skal være.

Hæld din dej i formen, og bank formen ned i bordet er par gange, så dejen sætter sig.


Bag den i 40 min. Når din sandkage er færdig, skal den på køl, og køles ned indtil den er helt kold. Det tager 1 times tid.

Når den er kølet ned, sætter du den over på dit kagefad, og placerer kageplast og en kagering rundt om. Hvis du ikke har en kagering kan en springform godt bruges.


Mousse:

4 blade husblas

1 citron

20 gram sukker

3,5 dl. fløde

1,5 dl stikkelsbær, havtorn og citron sirup.


Sæt husblas i blød i en skål med koldt vand i min. 15 minutter.


Pres citron saften i en gryde, og varm det stille og roligt op med 0,5 dl fløde og sukker. Det må ikke koge. Når det er varmet op tilføjer du sirup, og rører det godt rundt.

Herefter vrider du husblassen for vand, og vender det i. Rør det rundt indtil det opløser helt. Sæt det til side i en skål.


Pisk resten af fløden til en let skum i en anden skål.


Vend herefter 1 ske af fløden i sirup massen, og rør det rundt.

Herefter tilføjer du 1 ny ske fløde, og rører rundt.

Til sidst vender du forsigtigt resten af fløden i, uden at piske det. Hvis du pisker den, slår du luften ud af moussen


Hæld din mousse ovenpå din sandkage, og sæt den på køl 3-4 timer. Gerne natten over.


Gele med stikkelsbær, havtorn og citron sirup:

1,5 blad husblas

1 dl sirup

1 dl vand

En halv citron

10 gram sukker


Sæt husblas i blød i min. 15 minutter.


Varm sirup, vand og saften fra en halv citron op i en gryde. Tilføj sukker og rør rundt til det er opløst.

Vrid husblas for vand og vend det i. Rør rundt indtil det opløses.


Lad det køle ned i 10 min. og hæld det derefter ovenpå din kage. Sæt kagen på køl i 1 time i fryseren.


Pynt med margens.


146 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page