Herlige sirupssnitter, som er bagt med vores Hvide Gløgg Essens, der emmer af julens krydderier. Dejen kan også sagtens bruges med et udstillersæt.
Ingredienser:
150 gram blødt smør
150 gram sukker
70 ml Hvid Gløgg Essens
300 gram hvedemel
1 ½ tsk. bagepulver
1 nip salt
Flagesalt, sesamfrø, mandelsplitter eller perlesukker til topping
Fremgangsmåde: Ovnen tændes på 170 grader varmluft.
Rør dejen sammen på en røremaskine eller en håndmixer. Kom smør og sukker i en skål og pisk det sammen til det er lyst. Tilsæt Gløgg Essens og rør det sammen. Rør hvedemel, bagepulver og salt sammen og kom det i dejen. Rør til dejen netop er samlet.
Dejen kommes på et bord hvor den samles med hænderne, hvorefter den formes til de ønskede snitter eller rulles ud og stikkes ud med et udstikkersæt. Drysses evt. med den ønskede topping, som let trykkes fast i dejen.
Bages til de er let gyldne i ca. 8-14 minutter alt afhængig af størrelse.
Opbevares i en lufttæt beholder ved stuetemperatur.
Comments